MAPT:

En introduktion

til MAPT´s digitale verden

Hvad er digital arkitektur for MAPT?

Arkitektur er en disciplin, som altid har været præget af et konstant behov for udvikling og raffinement af sine teknikker og metoder. Hver isme og hver periode har sine teknikker til at frembringe et særligt arkitektonisk udtryk med en bagvedliggende mening.

De forskellige teknikker er blandt andet konsekvensen af samfundets sociologiske og teknologiske udvikling, som både udvider den mentale forståelse af, hvad arkitektur kan være, men som også udvider den byggetekniske formåen. Der er i dag opstået en situation i Danmark, hvor det digitale landskab er konstant voksende og til nogen grad en konstituerende faktor for vores samfund, men har paradoksalt

ikke affødt nogen teknik eller filosofisk betydning for arkitekturen,

men er reduceret til en ”billedmager maskine”.

Vi er i en situation, hvor vi skal forstå en ny kontekst og forstå et nyt sæt værktøjer. Den digitale arkitektur søger stadig asyl hos arkitektskolerne og er et udefineret genfærd på tegnestuerne. Men hvad er digital arkitektur egentligt? Fænomenet er relativt nyt i Danmark. Oftest forbindes digital arkitektur med nye byggetekniske digitale standarder eller overfladiske smarte buzz words, men mulighederne og definitionen rækker langt ud over disse klarificeringer og langt ind i en ny arkitekturhistorisk æra.

Vi ser den digitale arkitektur, som en række forskellige skalaer,

der groft kan inddeles i tre kategorier:

1. En ny digital verden

2. Nye, digitale designværktøjer

3. Nye, digitale produktionsværktøjer

Måske lyder temaerne tørre og tekniske, men i virkeligheden rummer de muligheden for at skabe poetiske formsprog, forførende rumligheder og byggetekniske løsninger, som imiterer naturens forunderlige konstruktioner. I den følgende tekst, vil vi kort forklare vores tre grupperinger.

En ny digital verden

For at forstå den digitale arkitektur er det vigtigt at se den i sammenhæng med et digitalt skiftende verdensbillede. Vi lever i et samfund som i højere og højere grad digitaliseres. Måske lægger vi ikke rigtig mærke til forandringerne, men de er der, og de præger i høj grad vores hverdag og vore adfærdsmønstre. Den digitale interaktion foregår på mange forskellige planer og er oftest usynlig. Internettets eksplosive vækst har gjort nettet til en selvfølge for de fleste mennesker. Det er en naturlig del af hverdagen, og er det ”ucensurerede” medie, hvor vi modtager vores post, ordner regninger eller arrangerer et stævnemøde. Uden vi lægger mærke til det er en stor del af vores fysiske aktiviteter afløst af bits og bytes.

Det kan lyde som småting, men i virkeligheden vil det på sigt have

konsekvens for vores samfund og for vores arkitektur. Hvis bibliotekets

lagerfunktion afløses af gigantiske digitale lagermuligheder, der er store nok til at rumme alle verdens biblioteker et sted, hvor alt er tilgængeligt og alt altid er online. Hvilken rolle har de gamle murstensbygninger så? Det bliver arkitekternes opgave at redefinere kendte institutioner, for eksempel biblioteket, og inkorporere de nye funktioner, så bygningerne

afspejler samfundets udvikling.

Nye, digitale designværktøjer

Designværktøjerne er den software, vi bruger til at generere form. Arkitekturens traditionelle arbejdsmetoder og teknikker bliver ofte oversat direkte til digitale arbejdsprocesser, hvilket er et problem, fordi nye digitale medier har en anden metodik og et andet sprog. Det svarer til, at ville lave papirklip i sten!

Kort sagt, vi har brug for nye teknikker. En teknik er en specifik metode til at håndtere et værktøj eller materiale, hvor resultatet afspejler operatørens innovative brug i samspil med værktøjets eller materialets muligheder. Vi forstår ordet ”teknik” på samme måde som en guitarist. I ordet ligger en bevidsthed om redskabet og materialets kunnen, hvilket er essentielt for at kunne overskride traditionel anvendelse og udvikle mulighederne. Det mest almindelige argument for at udvikle design og

arkitektur digitalt er af pragmatisk karakter. Det vil sige, hvis et element ændres i en pragmatisk 3D-model, så ændrer alle de tilsvarende elementer også karakter. Det er rationelt og dermed et godt argument. En helt anden og langt mere vanskelig diskussion tager udgangspunkt i kunstens og arkitekturens sjæl - æstetikken. Med ny formgivning følger nye æstetiske principper og et spørgsmål om skønhed. Hvornår er et digitalt formsprog smukkere end et andet, og er der forskel på kvaliteten?

Nye, digitale produktionsværktøjer.

I de sidste syv-otte år har der været en løbende debat blandt digitale arkitekter om, hvordan man oversætter digital form til fysisk form. Der har også været en general fornyet interesse for, hvordan man fabrikerer arkitektur. Nogle hævder, at arkitekter står på tærsklen til et magtskifte, hvor arkitekten i langt højere grad er involveret i fabrikationen. Det skyldes et skifte, hvor arkitektens kontorer, som i højere grad digitaliseres,

smelter sammen med produktionshallernes robotstyrede univers. Det digitale design har medfødt en stor interesse for, hvordan man kan oversætte komplekse, computergenerede former, til billige robotfabrikerede CNC-elementer. Designsoftware og produktionssoftware taler samme sprog, og det er her et tæt bånd knyttes mellem design og produkt.